Idéen bag ‘Et dagligt opkald’.

Grundlægger, Ib Knudsen, fik idéen, fordi han savnede sådan et tilbud til sin farmor på over 90. 

Idéen bag ‘Et dagligt opkald’.

Idéen til ‘Et dagligt opkald’, har jeg, Ib Knudsen, fået grundet min farmor, som blev 99 år. En dejlig høj alder til en frisk ældre dame. Hun var for frisk til at få et nødkald, men ville gerne have haft den tryghed, som et nødkald giver.
‘Et dagligt opkald’ ville have kunne give min farmor denne tryghed.

‘Et dagligt opkald’ er tiltænkt alle, som kan tænke sig den ekstra tryghed, dette giver.

Historie.

Min farmor var så frisk, at hun kunne det hele selv. En dag var hun ved at tage gardiner ned for at få dem vasket. Uheldigvis væltede den stol hun stod på, og hun faldt ned. Hun var så uheldig at hun både brækkede den ene hofte,  og den ene arm. Det var en tragisk situation, men det værste var, at hun ikke kunne komme op igen. Hun var ikke i stand til at komme til telefonen eller åbne døren for at få fat i hjælp. Hun måtte ligge på gulvet, indtil hun blev fundet, hvilket først var den efterfølgende eftermiddag.

Til dagligt arbejder jeg med telefoni og har i denne forbindelse udtænkt en løsning til, hvorledes vi kan forebygge, at andre ældre havner i samme situation som min farmor. Håber at rigtig mange kan få glæde af det.

Ib Knudsen.

 

NetTel og 3CX Inside sponsorerer ‘Et dagligt opkald’, som en del af deres CSR strategi.

Derfor er ‘Et dagligt opkald’ et gratis tilbud
for dig og dine pårørende.

Kontakt os for at høre mere!